Tilbage til kontoret – hvad sker der nu?

Nu åbner kontorarbejdspladserne igen, og tusindvis af ansatte vender tilbage til kontorerne efter at have været hjemsendt i mange måneder. Hvad sker der nu? Hvordan får vi genetableret det gode arbejdsfællesskab? Kan vi bruge læring og erfaringer til at skabe nye rutiner og bedre arbejdsmiljø i fremtiden?

Selv om mange ansatte i både den private og den offentlige sektor nu kan vende tilbage til kontorerne, bliver det ikke (helt), som det var før: Pandemien har ændret meget og har givet nye erfaringer og erkendelser.

Det bliver en omvæltning, når vi skal forlade hjemmekontoret og igen møde ind på arbejdspladsen. For mange er det en længe ventet tilbagevenden til en normal hverdag. Andre vil savne roen og fleksibiliteten på hjemmearbejdspladsen.

Både ledelse og medarbejdere kan have ønsker til den nye hverdag – og de vil ikke altid være sammenfaldende. Og selvom det i sidste ende er lederens ansvar at sætte rammer og retning, vil der være behov for en god dialog, hvor nøgleordene er bl.a. fleksibilitet, åbenhed, tolerance over for andre synspunkter og fokus på mulighederne.

Her er fem råd til, hvordan I kan skabe en god overgang og udnytte muligheden for at skabe nye rutiner og et bedre arbejdsmiljø:

Råd nummer 1. Vi er ikke ens – vær åbne over for forskellige behov

Vi har oplevet pandemien meget forskelligt, og vi vil opleve tilbagevenden til hverdagen lige så forskelligt. Når vi vender tilbage til kontoret, vil der være behov for en bred dialog om, hvordan I hver især har oplevet nedlukningen, og hvilke ønsker, håb og måske bekymringer I har til at vende tilbage.

  • I kan med fordel tage dialogen på fx personalemøder, så I alle er bevidste om, hvor I som personalegruppe står, og hvordan I kan støtte og inspirere hinanden til en ny hverdag.
  • Giv plads til forskellige synspunkter, forslag og behov og vis respekt for dem, som reagerer anderledes eller har andre ønsker til en ny hverdag.
  • Arbejdsmiljøgruppen bør have et særligt fokus på, hvilke spørgsmål og problemstillinger, der dukker op. Vær opmærksomme på både jeres fysiske og psykiske trivsel. Hav øje for faresignaler, og følg systematisk op på arbejdsmiljøet i jeres arbejdspladsvurdering (APV).

Råd nummer 2: Vær realistiske og lav klare aftaler om prioriteringer og mål

Mange arbejdspladser har oplevet, at produktiviteten har været overraskende høj i den periode, hvor medarbejderne har været hjemsendt. Især i forhold til driften. Men mange steder har bl.a. udviklingsopgaver været sat på hold. Når vi vender tilbage, er det fristende at sætte tempoet op for at indhente det forsømte.

  • Vær realistiske i jeres forventninger til jer selv, hinanden og teamet. I kan ikke nå det hele på én gang, og det kan tage tid at komme til bunds i opgaverne og finde en ny balance mellem ressourcer og opgaver.
  • Ledelsen har en vigtig rolle i at være tydelig omkring forventninger og at sætte realistiske mål for medarbejderne. Få klare aftaler om prioritering af opgaverne og hvordan I skelner mellem SKAL-opgaver og KAN-opgaver.
  • Tal sammen om, hvad I hver især har lært om jeres måde at arbejde effektivt på, som I måske kan tage med jer. Hvad har I lært i teamet om jeres samarbejde, og er der noget, I kan gøre anderledes fremadrettet?

Råd nummer 3: Udnyt muligheden for at organisere hverdagen bedre

Når I vender tilbage efter lang tids ’undtagelsestilstand’, har I en naturlig mulighed for at ændre på hverdagens rutiner og den måde, I organiserer arbejdet på.

  • Det kan være vaner og rutiner om bevægelse, pausekultur og fysisk sundhed. Kan I på en systematisk måde benytte lejligheden til at stimulere gode vaner og fysisk arbejdsmiljø ved skærmen – når I nu alligevel skal tænke forfra? Hvad kan ledelsen gøre? Hvad kan arbejdsmiljøgruppen gøre? Hvad kan I gøre i de enkelte teams?
  • Og det kan være i selve organiseringen af arbejdet, hvor pandemien har sat nyt fokus på bl.a. hjemmearbejde: Hvordan skal balancen mellem fysisk fremmøde og hjemmearbejde være i fremtiden? Kan I skabe en mere flydende grænse mellem storrummet, stillerummet og hjemmearbejdspladsen?

Råd nummer 4: Brug bevægelse og fysiske aktiviteter som ’social lim’

Gamle kolleger skal genfinde hinanden og opdateres om stort og småt. Nye kolleger, som er kommet til under nedlukningen, skal ind i de sociale og faglige fællesskaber. Det sker naturligt i det faglige samarbejde og i snakken over kaffen eller frokosten.

Men I kan også bruge træning og fysiske aktiviteter til at understøtte processen. Sæt det i system, så I på én gang kan styrke fællesskabet og den fysiske sundhed på arbejdspladsen:

  • Gør det legalt og naturligt at gå en tur sammen, når I skal drøfte en sag med et par kolleger. Det klarer hjernen, styrker kroppen og skaber samtidig et mere uformelt rum, hvor man kan lære hinanden bedre at kende – ikke mindst som nyansat.
  • Gør det samme, når I holder mere formelle møder, når det er muligt.
  • Lav fælles træning, hvor I sammen kan lave enkle øvelser for især ryg, skuldre, nakke og arme. Det forebygger fysiske gener ved skærmarbejdet og giver et åndehul i hverdagen med uformel snak og lidt grin.

Råd nummer 5: Pas på jer selv. Overgangen kan være vanskelig

Det sidste råd er rettet mod både den enkelte og mod organisationen og fællesskabet. Det handler om at erkende, at det har været en hård tid, og at I måske ikke kommer op i højeste gear med det samme.

  • Vær realistisk i jeres egne krav til jer selv. Acceptér, at I måske ikke arbejder så effektivt, som I plejer. Værk opmærksom på jeres krop og fysik – hold pauser, bevæg jer og mærk efter, hvad I har brug for.
  • Hold fast i jeres egne erfaringer: Hvad har fungeret godt under nedlukningen? Hvad har I savnet? Og hvad har I nydt? Hvad kan I bringe med jer ind i det fremtidige arbejdsliv?
  • Vær opmærksomme og vis tålmodighed, både over for jer selv og over for kollegerne.

Læs mere:

Om bevægelse i hverdagen:

Om ny organisering af arbejdet:


Senest revideret den 12. august 2021