Del: - -

Overblik: Den gode skærmarbejdsplads

I dette tema kan du læse om regler og anbefalinger til indretning af den gode skærmarbejdsplads, som giver dig mulighed for et godt arbejdsmiljø uden gener og smerter. Få overblikket her.

Denne film fra BFA Kontor gennemgår de vigtigste råd og krav til den gode skærmarbejdsplads. Her kan du få et godt overblik og klikke dig videre til uddybende artikler.

De vigtigste pointer

  • God indretning giver god ergonomi. God og gennemtænkt indretning af skærmarbejdspladsen kan være med til at forebygge fysiske gener og smerter af arbejdet ved skærmarbejdet. Læs om erfaringer, værktøjer, regler og anbefalinger til god indretning her.
  • Bordet, stolen og pladsforholdene er afgørende for, om du kan få gode arbejdsstillinger, som let kan varieres i løbet af arbejdsdagen. Læs mere om Bord, stol og plads.
  • Musen, tastaturet og skærmen skal kunne justeres og flyttes rundt, så du hele tiden kan få en optimal arbejdsstilling. Læs mere om Mus, tastatur og skærm.
  • Synsproblemer: Tørre øjne, spændinger og hovedpine kan skyldes dårligt indretning og dårligt indeklima - eller at du trænger til skærmbriller. Læs mere om at Passe på øjnene.
  • Kloge indkøb kan være med til at forebygge gener og smerter. Tænk på forhånd over, hvem der skal bruge udstyret og til hvad. Læs mere på Godtarbejdsmiljø om Kloge indkøb til kontoret.

Regler og krav til skærmarbejdspladsen

  • Arbejdsgiveren skal sørge for at indrette og forsyne skærmarbejdspladsen med inventar, som passer til den ansatte og det arbejde, der bliver udført. Det gælder både på kontoret og ved hjemmearbejdspladsen. Få overblik over regler og krav til skærmarbejdspladsen her. Læs om Regler og krav til udstyret.

 

 


Senest revideret den 24. april 2024