Nudging-guiden: Introduktion til nudging som metode

Hent guiden her

Krav og anbefalinger til arbejdsmiljø ved skærmarbejdspladsen

Arbejdsgiveren skal sørge for at indrette og forsyne skærmarbejdspladsen med inventar, som passer til den ansatte og det arbejde, der bliver udført. Det gælder både på kontoret og ved hjemmearbejdspladsen. Få overblik over regler og krav til skærmarbejdspladsen her.

De vigtigste krav til udstyret ved skærmarbejdspladsen er Arbejdstilsynets AT-vejledning D.2.3 om Skærmarbejde, som er kommet i en ny og opdateret version i december 2020. Her kan du læse de vigtigste pointer fra den nye vejledning.

Hvad hører med til skærmarbejdspladsen?

Arbejde med skærmenheder kan være arbejde med stationære computere, bærbare computere, touchskærme, tablets og mobiltelefoner, men det kan også være arbejde med andre skærme med elektroniske displays til visning af tekst, tal, billeder, grafer mv.

  • Skærmarbejdspladsen omfatter ifølge Arbejdstilsynet også mus og tastatur og eventuelt andet udstyr.
  • Den omfatter også arbejdsstol, bord, belysning og andre fysiske forhold.
  • Og den omfatter styresystemer og de programmer, som virker i samspillet mellem brugeren og skærmen.

Alle disse forhold skal tages med, når I laver en arbejdspladsvurdering, APV, af skærmarbejdspladsen.

Gælder også for hjemmearbejdspladser

Din hjemmearbejdsplads skal opfylde de samme krav, som den faste skærmarbejdsplads på arbejdspladsen, når

  1. arbejdet i hjemmet foregår i hele arbejdstiden, eller
  2. arbejdet i hjemmet foregår
     – regelmæssigt, og
     – arbejdstiden i den ansattes hjem mindst svarer til en dag pr. uge.

Arbejder den ansatte hjemme i mindre omfang, stiller arbejdsmiljølovgivningen ikke krav til indretningen af hjemmearbejdspladsen.

Fysiske belastninger og gener ved skærmarbejde

De fysiske belastninger ved skærmarbejde er forskellige afhængigt af arbejdet, der bliver udført.

  • Høj intensitet og fastlåste arbejdsstillinger i arbejdet øger belastningen. Arbejde med høj intensitet kan fx være taste-, klikke- og scrolle bevægelser med høj frekvens.
  • Fastlåste arbejdsstillinger kan fx være, hvor nakke/skuldre og ryg er fastlåst, når den ansatte kigger eller læser på skærmen. Og arme, hænder og håndled kan fx være fastlåst, hvis der tastes, klikkes eller scrolles på indlæsnings- eller styringsudstyret.
  • Jo større de fysiske belastninger er og jo længere tid, der arbejdes ved skærmen, desto højere er risikoen for udvikling af gener og smerter.

Sådan begrænser man de fysiske belastninger

  • De ergonomiske belastninger bliver mindre, når du regelmæssigt afbryder skærmarbejdet og udfører andet arbejde væk fra skærmen, når du holder pauser, og når du varierer dine arbejdsstillinger og -bevægelser ved skærmen.
  • Jo mere langvarigt og intensivt skærmarbejdet er, desto hyppigere skal du så vidt muligt afbryde det med andet arbejde eller pauser.
  • Jo større belastningerne er ved skærmarbejdet, desto større krav stilles der til arbejdsgiveren om tilrettelæggelse af skærmarbejdet og til indretning af skærmarbejdspladsen.
  • Det er en fordel, at du som ansat selv har indflydelse på, hvordan skærmarbejdet bliver planlagt, og skærmarbejdspladsen bliver indrettet. Indflydelse på eget arbejde har en positiv effekt på, hvordan du oplever gener og smerter.

Vær opmærksom på de mobile enheder

Bærbare computere, tablets og mobiltelefoner er primært egnede til kortvarigt arbejde. Ved mere langvarigt skrivearbejde er en stationær computer eller en bærbar enhed i en dockingstation e.l. mere velegnet.

Som minimum bør tablets og bærbare computere suppleres med løst tastatur og mus.

Læs mere


Senest revideret den 31. maj 2021