Af Stephanie Hollender
“Det er ikke længere nok at kigge på den fysiske belastning, når man taler om smerter, for der er også en sammenhæng mellem smerteoplevelsen og den mentale belastning. Man skal derfor samtænke belastningerne, og det gør smertehåndteringen kompleks. Men det betyder også omvendt, at man har mange knapper at skrue på, når det kommer til smertehåndtering. Man kan derfor opnå meget ved også at arbejde med den mentale trivsel på arbejdspladsen.”
Sådan lyder udmeldingen fra Karen Søgaard, professor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.
Hun påpeger, at det fortsat er vigtigt at have fokus på den gode ergonomi og ergonomisk indretning af arbejdsstationen såsom hæve-sænke-borde og en god stol eller måske endda to stole, så man har mulighed for at skifte stilling i løbet af en dag. Men historisk set har man haft en mekanistisk 1-1 forståelse af, at hvis man fjerner belastningen, som er årsagen til smerten, vil smerten holde op. Det er den opfattelse, der ikke længere holder.
Smerterne taler sammen med bevidstheden
Ifølge Karen Søgaard er selve oplevelsen af smerte en perception, som sidder i hjernen. Det er således hjernen og bevidstheden, der i virkeligheden styrer, hvornår en besked fra kroppens smertereceptorer når frem til bevidstheden og dermed opleves som en smerte. Oplevelsen af smerte kan derfor påvirkes af den mentale trivsel.
“Man kan have en dag, hvor man simpelthen ikke oplever signalerne fra kroppen som en smerte, fordi man enten er optaget af noget, har det sjovt med kollegerne eller bare har det rigtig godt. Hvis man omvendt har en øv-dag, hvor alting går galt, og ingenting virker, kan hjernen tolke signalerne fra kroppen på en negativ måde, så man meget hurtigt oplever, at alt, hvad man udsætter kroppen for, også medfører en følelse af smerte,” siger Karen Søgaard.
Hun tilføjer, at der dog altid er en årsag til, at man oplever smerte i bevidstheden, for belastningen er der stadig, men man opfatter og oplever den bare ikke altid.
Viden om smerter kan afhjælpe dem
Der er således en række mentale faktorer, der påvirker, om man oplever kroppens advarselssignaler som smerte. På samme måde vil tærskelværdien for, hvornår man oplever smerte, også falde, hvis man konstant er bekymret for smertesignalerne. Det kan fx være tanker om, hvorvidt man kan holde til at have en otte timers arbejdsdag ved en computer, og om man på den baggrund kan miste sit arbejde. Derfor er det ifølge Karen Søgaard vigtigt at være bevidst om, at smerter er noget, der kommer og går og ofte ikke er farlige.
“Man skal tage smerterne alvorligt, men det er de færreste, der går gennem et helt arbejdsliv ved en computer uden at opleve perioder med nakke-skulder-smerter, hovedpine eller øjengener. Ofte er smerterne ikke farlige, og vi har nogle gode råd til, hvordan man kan undgå de scenarier, man kan være bange for. Når man ved det, er man meget mere i kontrol, så kroppen og hjernen ikke oplever smertesignalerne som en voldsom trussel,” siger Karen Søgaard.
De gode råd, der kan afhjælpe smerterne, kan blandt andet være det, som Karen Søgaard kalder for den lille og store variation i arbejdet.
Den lille og store variation i arbejdet
Den lille variation
- Hold små pauser
- Kig ud ad vinduet, så du husker at blinke og bevæge de små øjenmuskler
- Gå ind til kollegaen i stedet for at sende en mail
- Varier musen på bordet
- Lad hæve-sænke-bordet stå i en høj stilling, når du forlader det, så du aktivt skal tage stilling til at stå eller sidde ned, når du kommer tilbage
Den store variation
- Lav fysisk træning med høj intensitet
- 10 minutter om dagen er nok. Det handler om at bevæge de store muskelgrupper, som ikke er i bevægelse ved stillesiddende arbejde
Kilde: Karen Søgaard
Mange knapper at skrue på
For arbejdspladserne giver samspillet om de fysiske smerter og den mentale sundhed nogle helt nye muligheder for at agere og hjælpe de medarbejdere, som oplever smerter. Ved fx at give plads til kortere træningssessioner i arbejdstiden, faciliterer man også et fællesskab. Det fællesskab kan i sig selv være stærkt motiverende, samtidig øger det arbejdsglæden og kan dermed påvirke smerteoplevelsen.
“Hvis der er tid og rum til, at man faktisk kan lave den træning, som i sidste ende vil være til gavn for virksomheden, og at man ikke føler, at man bliver set skævt til, fordi man endnu engang ikke kan lave en bestemt arbejdsopgave, kan det i sig selv være med til, at smerten bliver mindre,” siger Karen Søgaard.
Af samme grund spiller dialogen om smerter på arbejdspladsen også en vigtig og betydningsfuld rolle, hvor man fx kan lave en aftale om at flytte medarbejderen til en anden type opgaver i en periode
“Bare det, at man taler om smerter og anerkender dem, kan faktisk betyde, at man oplever smerten som mindre alvorlig. Man behøver ikke at være bange for, at nogen skal synes, at man ikke er helt så god og produktiv, som man ellers ville være,” siger Karen Søgaard og påpeger i samme ombæring, at smerterne skal italesættes, men ikke tales op.
“Vi skal være på vagt, når det handler om smerter, og vi skal tale om dem, for de er vigtige, men på den anden side er det vigtigste råd måske netop også ikke at tale smerterne op, men at vide, hvad man skal gøre ved dem,” siger Karen Søgaard.
Fem konkrete råd til at håndtere smerter på arbejdspladsen
Tal om smerten - hvis en medarbejder skammer sig eller er nervøs for, hvad andre tænker, påvirker det smerteoplevelsen.
Vær bevidst om, at der er råd at hente - har man kendskab til, at man kan gøre noget ved smerterne i form af ergonomi og træningsøvelser, vil man opleve smerterne som mindre farlige.
Gør brug af dialogredskaber - de gør det nemmere at italesætte smerterne.
Giv plads og rum til, at man kan træne sammen - ved at øge arbejdsfællesskaber, øger man trivslen, og det påvirker i sidste ende medarbejdernes smerteoplevelse.