Hver femte voksne dansker lever med kroniske smerter. Derfor er det sjældent et spørgsmål om, hvorvidt der er medarbejdere med smerter på arbejdspladserne, men mere i hvilket omfang smerterne er til stede. Smerterne påvirker koncentrationen og overskuddet hos den enkelte medarbejder, og i sidste ende går det ud over kerneopgaven. Men tendensen er, at medarbejderen holder det hemmeligt, og man individualiserer problemet. Derfor er det vigtigt at tale om smerterne, selvom det kan være et svært emne at tage op.
Sådan lyder det fra Toke J. Jensen. Han er arbejdsmiljørådgiver i Arbejdsmiljø København og arbejder til dagligt med blandt andet at hjælpe arbejdspladser til at blive bedre til at tale om smerter.
“Det billede, jeg ofte møder på arbejdspladserne, er, at man ikke taler med sine kolleger eller sin leder om smerterne. I stedet tager man nogle panodiler og kløer på. Det er ikke noget, man deler med hinanden, men forskningen peger på, at dialogen er det første skridt, hvis man vil mindske smerterne,” siger Toke J. Jensen.
Psykologiske og sociale faktorer spiller ind
På kontorarbejdspladser er det typisk nakke-skulder-smerter, smerter i lænden og håndleddet, hovedpine og øjengener, som opstår ved mange timers stillesiddende arbejde foran en computer. De ergonomiske løsninger som hæve-sænke-bord og en god stol er vigtige, men det er ikke nok, fordi smerterne også er tæt forbundet med andre psykologiske og sociale faktorer. Fx indflydelse på arbejdet og støttende relationer på arbejdspladsen.
Det faktum, at flere faktorer er involveret i smerteproblematikker gør en række arbejdsmiljømæssige temaer relevante og rejser blandt andet spørgsmål om, hvordan relationerne på arbejdspladsen er, hvordan den psykologiske tryghed er, og om vi er bange for, at vores kolleger laver sjov med os, når vi taler om sårbare emner – eksempelvis som smerter.
Fem gode grunde til at tale om smerter
- En god dialog kan være med til at aftabuisere og afdramatisere smerterne i en social kontekst
- Trygge og støttende relationer på arbejdspladsen er afgørende for håndteringen af smerter på arbejdspladsen
- Fællesskabsfølelsen på arbejdspladsen kan styrkes
- En håndtering af smerteproblematikker kan medføre andre relevante snakke om det gode arbejdsmiljø
- Smerter er en af de største årsager til sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Kilde Toke J. Jensen, Arbejdsmiljø København
“Der er nogle fysiologiske og biologiske dimensioner i en smerteproblematik, men der er også nogle psykologiske og emotionelle dimensioner forbundet med det. Ved at tale om smerter kan det i en social kontekst være med til at aftabuisere og afdramatisere smerterne, som man i forvejen kan være plaget af,” siger Toke J. Jensen og tilføjer:
”Men det at tale højt om smerterne og føle sig anerkendt kan reducere forekomsten af smerteproblematikker.”
Man træder ind i et sårbart rum
Der kan være mange gode grunde til, at man holder smerterne for sig selv. Fx fordi smerterne er forbundet med en sygdom. Det kan også være forbundet med, at man ikke har lyst til at positionere sig som skrøbelig eller svag i et fællesskab eller frygten for at føle sig til besvær. Derfor behøver man heller ikke at fortælle årsagen til smerterne ifølge Toke J. Jensen.
“Man behøver ikke at dele, hvorfor man har smerter, men det kan være vigtigt at dele, hvordan man bliver påvirket af smerterne,” siger Toke J. Jensen.
Af samme grund er det vigtigt at tilgå emnet med omtanke og på en kompetent måde, lyder opfordringen.
“Smertefiguren” kan være vejen frem
Et værktøj, der kan gøre det nemmere at sætte ord på smerter og gøre dem til et fælles anliggende på arbejdspladsen, er “Smertefiguren”.
“Smertefiguren” går ud på, at medarbejderne sætter et kryds på et omrids af en person, dér hvor de har oplevet smerter inden for den seneste tid. På den måde kan man skabe et samlet billede af smerterne, og man får et fælles grundlag for den videre dialog. Det kan også være med til at aftabuisere emnet og skabe en fællesskabsfølelse.
Hvordan griber man dialogen om smerter an?
- Første trin er at opdatere sin viden om, hvad smerter er for en størrelse
- Dernæst bør man på et ledelsesmæssigt niveau og i arbejdsmiljøgrupperne strukturere og systematisere, hvordan man vil gribe dialogen og processen an
- Ledelsen er en afgørende kulturbærer, der skal vise, at man ikke er en arbejdsplads, hvor man bare tager en panodil og kløer på
- Man skal sætte tid af i kalenderen til at samle medarbejderne og få skabt en dialog om, hvordan man kan blive bedre til at styrke den fysiske trivsel på arbejdspladsen
- Redskabet “Smertefiguren” kan være en vej til at systematisere og konkretisere dialogen
Kilde Toke J. Jensen