Del: - -

Skal alle have deres eget skrivebord?

Dette tema handler om, hvad I skal være opmærksomme på, inden I eventuelt afskaffe de private skriveborde. Når flere arbejder hjemme, er der i princippet ikke brug for så mange borde, og pladsen kan bruges til nye og spændende funktioner, eller man kan spare husleje. Men delearbejdspladser kommer ikke uden omkostninger.

Tags: #skrivebord, #booking, #freeseating #tryghed, #m2, #ergonomi
Hent dette tema som pdf

 

Coronakrisen har vist, at de fleste funktioner på kontoret kan varetages hjemmefra. Det har åbnet for overvejelser om kontorets fremtid på mange offentlige og private arbejdspladser. Nogle steder øjner man besparelser i kvadratmeter, andre steder er fokus på at indrette efter nye behov for samarbejde og fællesskab.

Esbjerg Kommune er en af dem, der øjner besparelser. Til DR har kommunaldirektør Rikke Vestergaard fortalt, at man kan spare penge på dyre lejemål og i stedet bruge dem på velfærd. Ifølge DR vil også Mariager Kommune gå den vej og spare op mod en tredjedel af kontorpladserne i kommunens kommende rådhus, fordi medarbejderne kommer til at arbejde mere hjemmefra.

Forsikringsselskabet Codan besluttet at indskrænke sit hovedkontor på Gammel Kongevej i København. 800 faste arbejdspladser er skåret ned til 575, hvoraf de 200 er faste og 375 er delearbejdspladser. Årsagen er, at de fleste medarbejderne skal arbejde mere hjemme, i sommerhuset eller på farten.

I Danske Bank har 93% af medarbejderne (svarende til 18.000 i hele koncernen) ønsket mere tid på hjemmekontoret. Derfor ændrer koncernens kontorlandskaber karakter: Farvel til de personlige skriveborde og goddag til flere mødesteder og korttids-arbejdspladser.

Også Aalborg Universitet, ATP, Nordea, PFA og mange flere har enten allerede eksperimenteret med delearbejdspladser, eller de overvejer at gå i gang.

Hvad siger erfaringerne?

Den vigtigste pointe, som kan hentes ud af de danske erfaringer med delearbejdspladser, er, at ikke alle er begejstrede. Medarbejderne reagerer forskellig, når de skal dele skriveborde med kollegerne. Nogle trives fint med det. Andre er frustrerede og har svært ved at vænne sig til ikke at have sit eget.

Derfor er en generel anbefaling fra både ledere og arbejdsmiljørepræsentanter i de virksomheder, som har indført delearbejdspladser, at der skal gøres en stor indsats for dialog og kommunikation. Arbejdsmiljøchef Birgit Skibsted fra Danske Bank understreger fx, at kommunikationen er en vigtig forudsætning for, at omstillingen bliver en succes. ”En stor forandring som den her bringer os alle ind på ukendt land, og vi må lære undervejs”, siger hun.

En anden vigtig erfaring er, at helt praktiske ting som booking af et ledigt bord og give ledelse og kolleger overblik over, hvem der er til stede på kontoret i dag. Danske Bank eksperimenterer med en app og sensorer på skrivebordene, som registrerer, om de er i brug.

Endelig er det vigtigt, at bord, stol og skærm(e) passer fysisk til de arbejdsfunktioner og medarbejdere, som potentielt skal bruge pladsen. Nogle medarbejdere er fx ikke så høje og kan måske ikke bruge en standard kontorstol. Og nogle arbejdsfunktioner kan kræve dobbeltskærme, mens andre kan løses på en bærbar computer.

Dialogspørgsmål

Formål: At få dialog om væsentlige problemstillinger inden indførelse af delearbejdspladser.
Målgruppe: Ledelsen og MED eller arbejdsmiljøorganisationen/ samarbejdsudvalget.
Situation: Fx et møde i MED eller arbejdsmiljøorganisationen/ samarbejdsudvalget.
  • Hvad er hovedformålet med at indføre delearbejdspladser? Spare udgifter, få plads til fællesfaciliteter, nedbryde siloer eller andet?
  • Er øget hjemmearbejde en forudsætning for delearbejdspladserne?
  • Skal alle have delearbejdspladser eller er nogen fritaget? Er alle jobfunktioner velegnede til delearbejdspladser?
  • Hvordan skal medarbejderne inddrages?
  • Erfaringerne viser, at en del medarbejdere har svært ved at undvære deres faste plads. Hvordan vil I skabe tryghed i forandringen for dem?
  • Hvordan vil I imødegå de ergonomiske udfordringer, som delearbejdspladserne medfører, når høje og lave skal bruge samme borde og stole? Og hvad med de individuelle tastaturer, mus og evt. andre hjælpemidler?
  • Hvilke erfaringer fra corona-perioden kan I inddrage i overvejelserne?
  • Hvornår er det rigtige tidspunkt? Er der andre forandringer eller store projekter, som skal overstås først?
  • Hvem skal kommunikere om projektet? Topledelsen eller de lokale ledelser?
  • Hvordan kan I sikre, at den enkelte medarbejder er klar over formålet og hvilke krav ændringen stiller til dem?
  • Vil det give mening at starte med et pilotprojekt og lære af det, inden hele arbejdspladsen skal forandres?
  • Hvordan vil I møde frustration og usikkerhed? Skal der være mulighed for at komme af med den?
  • Skal alle dele alle arbejdspladser eller skal kontoret deles op i hjemmezoner for afdelinger eller teams?
  • Vil afskaffelsen af medarbejdernes fast skriveborde have konsekvenser for deres følelse af tilhørsforhold til arbejdspladsen? Hvis ja: Hvordan kan I afbøde virkningerne af det?

Læs mere - kilder til dette tema

Andre gode links

  • Din faste plads på kontoret kan snart være fortid, DJØFBLADET. Pandemien lærte os at holde af at arbejde hjemmefra, og mange vil gerne beholde den mulighed. Men prisen kan blive, at du ikke har noget fast skrivebord på kontoret. Hvis du synes, det lyder utrygt, er du ikke alene
  • Goddag til en ny plads på kontoret, Magasinet Arbejdsmiljø. Før fyraften rydder 180 medarbejdere i Faaborg-Midtfyn Kommune skrivebordene for pc´ere og papirer. Næste morgen pakker de ud igen, men de sidder ikke nødvendigvis ved samme bord. Ordningen har fungeret i mere end et år, og den møder både ris og ros, ligesom den løbende bliver justeret. 

Senest revideret den 26. februar 2024