Af Stephanie Hollender
Korte træningspas på bare 10 minutter kan have stor indvirkning på sygefraværet på en arbejdsplads og potentielt være med til at forebygge 13 procent af det lange sygefravær. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Samtidig kan oplevelsen af at bevæge sig sammen være stærkt motiverende og godt for fællesskabet.
Men selvom alt dette taler for fælles bevægelse i arbejdstiden, kan det alligevel være svært at gøre træningen til en succes.
Træning vækker følelser
“Fysisk bevægelse kan vække mange følelser. Det kan være, at man var den sidste, der blev valgt til rundbold i skolegården, at man har smerter, at man føler sig kejtet ved at træner foran siden kolleger eller at man generelt har meget lidt bevægelsesglæde,” siger Vibeke Andersen.
Hun er arbejdsmiljøkonsulent i Københavns Kommune og har blandt andet været projektleder på projektet ”Træning i arbejdstiden” - en varig indsats, hvor man har arbejdet med at inkludere og fastholde ugentlige fællestræninger i arbejdstiden for medarbejdere i sundhedssektoren.
Netop fordi mange ikke har lyst til at træne sammen med kollegerne, kan det aldrig blive en forpligtelse af deltage. Det er OK at sige nej. Men ledelse og nøglemedarbejde bør være opmærksom på, hvad der forhindrer folk i at deltage – og måske fjerne barriererne.
“Selvom det er træning for alle, skal man også have mulighed for at sige, at man ikke kan være med i dag”
Travlhed er den vigtigste barriere
En væsentlig barriere for at deltage, er travlhed. Og den travlhed skal man have respekt for ifølge Vibeke Andersen.
“Man skal forsøge at fjerne træningen fra at være et individuelt valg, så medarbejderne ikke oplever, at de skal vælge mellem deres opgaver og træningen,” siger hun.
Det er en god idé at organisere træningen, så den ligger i forbindelse med en eksisterende aktivitet, for eksempel et møde eller en pause. På nogle arbejdspladser er det måske også muligt at kombinere træningen med kerneopgaven.
Ingen generel opskrift
Men én ting er sikkert - der er ingen opskrift, der passer til alle arbejdspladser. Det er derfor vigtigt at tage stilling til, hvordan fælles træning kan se ud på den enkelte arbejdsplads ved at involvere medarbejderne.
“Tag en snak med medarbejderne om, hvordan man kan gøre det hos jer, og fortæl dem, at I gerne vil gøre fælles bevægelse til en mulighed, som de har indflydelse på,” lyder opfordringen fra Vibeke Andersen.
Medarbejderne skal involveres
Involvering af medarbejderne er vigtig for, om det lykkes at inkludere så mange som muligt i træningen. Nogle medarbejdere kan blandt andet have et ønske om, at træningen foregår et diskret sted, for andre medarbejdere kan tidspunktet være afgørende.
“Hvis vi skal have folk med, så skal de have en oplevelse af, at de har haft noget at sige undervejs i processen,” siger Vibeke Andersen.
Involveringen af medarbejderne foregår i plenum, men også i det lukkede rum, hvor lederen kan gå i dialog med den enkelte medarbejder. Der kan for eksempel være medarbejdere, der er bekymrede for, om de bliver fyret, hvis de ikke deltager i træningen.
Hold en trænings-bagdør åben
Det er vigtigt at give medarbejderne en trænings-bagdør, så de ikke føler sig tvunget til at være med de dage, hvor de af en eller anden årsag ikke kan deltage.
“Selvom det er træning for alle, skal man også have mulighed for at sige, at man ikke kan være med i dag,” siger Vibeke Andersen.
Lederens fokus er afgørende
Langt hen ad vejen ligger der et stort ledelsesmæssigt ansvar for, at det både lykkes at implementere og fastholde træningen. Af samme grund betyder det noget, at lederen tager træningen alvorligt. At man ikke henter en kop kaffe eller signalerer stor travlhed, mens medarbejderne står og træner.
“Hvis lederen selv har en barriere på fællestræningen og ikke går forrest, er det en alvorlig forhindring, Det er en af de mest afgørende faktorer, at lederen selv involverer sig og deltager i træningen en gang imellem,” siger Vibeke Andersen.
Træningsambassadører
Udover lederens engagement spiller det også en stor rolle, at der er nogle træningsambassadører, som står for træningen. For at så mange som muligt kan spejle sig i trænerne, må der gerne være diversitet blandt dem. Og så handler det om i fællesskab at sætte lys på det, der virker, og motivere ved at fortælle om alt det gode, som træningen kan medføre.
“Gør det til noget positivt og fokuser på, hvad I får ud af træningen, frem for at se det som endnu en opgave,” siger Vibeke Andersen.