"Her kan du se hvert enkelt tog. Det hér er fx Linje C, han er på vej fra Charlottenlund ind mod Hellerup. Han kører 53 km i timen lige nu - og hvis der sker en nødsituation, kan jeg stoppe toget med et museklik".
Trafikleder Carsten Teddy Nielsen klikker på et af de mange ikoner, som langsomt bevæger sig over én af de fire store kontrolskærme på hans fire meter brede 'skrivebord'. Bordet står i første række i kontrolrummet, lige under de store oversigtsskærme på væggen, som viser hele S-tognettet.
Hvert ikon er et S-tog, og på skærmen kan trafiklederne se alle data om det enkelte tog, og de kan hele tiden få dialog med lokoføreren, hvis der opstår en nødsituation. Hver trafikleder har ansvar for en sektion af det samlede net.
Et mylder af skærme
Bag dem sidder toglederne, som har det samlede overblik, og bagest i lokalet sidder informationsfolkene, som bl.a. giver informationer i højtalerne på perronerne, og operationslederne, som bl.a. holder styr på hvert enkelt togsæt og de enkelte medarbejdere, så hele maskinen summer af sted med så få forstyrrelser som muligt.
"Det fungerer super godt, at vi alle sidder sammen. Det tekniske udstyr er godt, og hele rummet er indrettet, så det afspejler arbejdsprocesserne og vores behov for at kommunikere med hinanden. Det er godt tænkt, og det fungerer rigtig godt", siger Carsten Teddy Nielsen.
Når en nødsituation rammer
Lige nu er her stille. Der lyder småsnak og latter i rummet, og folk slentrer rundt og sludrer om løst og fast. Men alle er klar til at træde i fuld funktion med sekunders varsel, hvis der opstår en driftsforstyrrelse.
Det kan være en uventet genstand på skinnerne, dårligt vejr, en signalfejl - eller værst af alt: En personpåkørsel. Her kommer den femte skærm på trafikledernes skrivebord i spil: Den administrative skærm med nødplaner og støttesystemer.
"Når der sker en hændelse, bliver her virkelig travlt. Blot få sekunders forsinkelse af et enkelt tog kan udløse en kædereaktion af forstyrrelser. I morges var der fx en tosse, som skubbede en indkøbsvogn ud på sporene på Nørreport Station. Det gav totalt kaos i en time", forklarer Carsten Teddy Nielsen.
"Vi har nødplaner for alt, så når der opstår en situation, ved alle præcis, hvad de skal gøre. Alle får travlt med hver deres del: Instrukser til lokoførerne, info til passagererne, omdirigering af togsæt, besked til Rejseplanen osv".
Godt samarbejde mindsker stress
De pludselige skift mellem afslappet ro og akut aktivitet kunne i princippet være en kilde til stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men det er ikke tilfældet, siger Carsten Teddy Nielsen, som også er arbejdsmiljørepræsen-tant for de ansatte i kontrolcentret.
"Vi har fuldstændig klare procedurer, gode støttesystemer og et super godt indbyrdes samarbejde. Vi har fuldstændig tillid til hinanden, og alle ved præcis, hvad de skal gøre, når de brænder på. Det giver sikkerhed og ro", siger han.
"Vi bevæger os faktisk meget"
Han mener også, at ergonomien ved de mange skærme generelt er god:
"Vi bevæger os faktisk rigtig meget bag skærmene. Vi skal fysisk rulle fra side til side og skifter stilling hele tiden. Vi har rigtig gode stole, og man kan få en anden type, hvis man ønsker det. Og så har vi en god kultur om at rejse os og tale med hinanden i løbet af dagen i stedet for at sende en e-mail", siger han.
Softwaren kan dog være en udfordring og kilde til irritation. Mange systemer skal snakke sammen, og det går ikke altid helt smidigt.
Til gengæld har man indbygget små, nyttige hjælpeværktøjer - fx kan man tænde et sæt 'øjne', der hele tiden kigger hen mod curseren, så man kan finde den på de store skærme.
Også akustik og indeklima har givet problemer i det nye Trafiktårn, som blev taget i brug i efteråret 2017. Især i back-office uden for selve kontrolrummet, hvor en lang række administrative medarbejdere sidder i åbne kontorer, der vender ud mod et åbent atrium, som går op gennem alle bygningens etager.
Forstyrrelse i back-office
"Vi kan høre alt, hvad der bliver sagt ude i te-køkkenet - som er det eneste fælles areal for os medarbejdere. Og hver gang nogen går ud og ind at de sikrede døre til kontrolrummet, lyder der et højt BIP. Det gør der også ved elevatoren. Det forstyrrer rigtig meget og gør det svært at koncentrere sig, siger køreplanlægger Peter Frederiksen.
Han og kollegernes opgave er hele tiden at justere køreplanerne i forhold til fx sporarbejde eller andre forstyrrelser. Der sker ændringer i køremønstrene næsten hver eneste dag, og de skal kodes ind - både i de systemer, som bruges i kontrolrummet og i Rejseplanen og andre systemer, som servicerer passagerne.
Arbejder på løsning
"Vi arbejder på at løse de forskellige problemer i arbejdsmiljøet. Men det er ikke altid helt enkelt. Nogle gange støder arkitektens vision altså bare sammen med den praktiske virkelighed, og så koster det tid og penge at rette op", siger Carsten Teddy Nielsen.
| Tema: Ergonomi ved de nye skærmarbejdspladser Denne artikel er del af et tema om de ergonomiske følger af de nye it-systemer, tablets og fleksible arbejdsdage, som er en del af en moderne kontorarbejdsplads. Læs alle artiklerne her: |