Del: - -

Brugerguide: Sådan virker ’Træn Smart’

Læs her, hvordan du opretter en brugerprofil og får dit første træningsprogram. Læs også, hvordan I kan oprette en gruppe og træne sammen, og hvordan du løbende kan tilpasse dit træningsprogram.

Opret en brugerprofil

  • Hent app’en ’Træn Smart’ på AppStore eller Google Play.
  • Opret dig som bruger i app’en via dit telefonnummer og en adgangskode, du får på sms.
  • Svar på en række spørgsmål om din alder, vægt, sundhedstilstand, evt. skavanker, jobprofil mm. Det giver app’en mulighed for at sammensætte et træningsprogram, som passer præcis til dig.
  • Herefter får du ugens program – og kan gå i gang med at træne.

Følg din udvikling

  • Tryk på ’Mål og grupper’ nederst på skærmen og se, hvordan det går med at udføre dine øvelser i denne uge, og hvordan det er gået i de foregående uger.
  • Hvis du er medlem af en gruppe, kan du se, hvordan de øvrige medlemmer af gruppen klarer sig.

Træn sammen med andre

Hvis I vil træne sammen på arbejdspladsen, kan I oprette en gruppe og dele jeres træningsmål og følge med i hinandens fremskridt. OBS: Det sker anonymt, så I ikke kan se, hvem I er eller hvor mange øvelser, I hver især har udført.

  • Tryk på ’Mål og grupper’ nederst på skærmen.
  • Tryk på ’Opret eller deltag i gruppe’.
  • Hvis du opretter en gruppe får du en 10-cifret kode, som andre skal bruge for at melde sig ind i din gruppe.
  • Hvis du vil melde dig ind i en gruppe, skal du bruge den kode, som gruppens ejer giver dig.
  • Herefter kan I følge jeres egen og de øvrige medlemmers træning (anonymiseret).

Hvis noget ændrer sig…

Hvis du fx får andet arbejde, eller hvis du ikke længere har gener i en bestemt del af kroppen, kan du justere din profil og få et nyt træningsprogram, som passer til din nye situation.

  • Tryk på ’Indstillinger’ nederst på skærmen.
  • Tryk på ’Opdater program’ for at ændre indstilling om din fysiske tilstand.
  • Tryk på ’Arbejdsprofil’ for at ændre indstillingerne for dit job.

Slet kontoen

  • Du kan til hver en tid melde dig ud af programmet og slette alle data om dig selv på serveren.
  • Tryk på ’Indstillinger’ nederst på skærmen.
  • Tryk på ’Konto’ og vælge ’Slet konto’. Herved slettes alle systemets data om dig og din træning.
  • Slet derefter app’en på din mobil.
  • Hvis du blot sletter app’en på din mobil, vil systemet huske dig, så du kan aktivere din profil igen, hvis du ønsker det.

Senest revideret den 24. maj 2023