De vigtigste krav til udstyret ved skærmarbejdspladsen er Arbejdstilsynets AT-vejledning D.2.3-1 om Skærmarbejde, som er kommet i en ny og opdateret version i april 2022. Her kan du læse de vigtigste pointer fra den nye vejledning.
Hvad hører med til skærmarbejdspladsen?
Arbejde med skærmenheder kan være arbejde med stationære computere, bærbare computere, touchskærme, tablets og mobiltelefoner, men det kan også være arbejde med andre skærme med elektroniske displays til visning af tekst, tal, billeder, grafer mv.
- Skærmarbejdspladsen omfatter ifølge Arbejdstilsynet også mus og tastatur og eventuelt andet udstyr.
- Den omfatter også arbejdsstol, bord, belysning og andre fysiske forhold.
- Og den omfatter styresystemer og de programmer, som virker i samspillet mellem brugeren og skærmen.
Alle disse forhold skal tages med, når I laver en arbejdspladsvurdering, APV, af skærmarbejdspladsen.
Hvornår gælder reglerne?
Arbejdsmiljølovgivningen stiller en række krav til, hvordan den faste skærmarbejdsplads på arbejdspladsen skal indrettes. De handler bl.a. om pladsforhold, bord, stol, skærm, belysning og tastatur, men også om ting som pauser og variation. De særlige regler i vejledningen om skærmarbejde gælder,
- hvis skærmarbejdet i udføres regelmæssigt (og ikke blot i en begrænset periode) og
- svarer til mere end 2 hele arbejdsdage om ugen set i gennemsnit over en måned.
Hvis du arbejder ved skærmen to arbejdsdage eller mindre om ugen, gælder de konkrete krav om fx skærmens størrelse og indstillelig kontorstol ikke.
Men der gælder stadig arbejdsmiljøkrav til arbejdets udførelse m.v. Det skal fx altid sikres, at udformning af arbejdspladsen, inventaret, det tekniske udstyr og selve tilrettelægningen af arbejdet så vidt muligt passer til de personer, der skal udføre arbejdet.
Bemærk, at reglerne til skærmarbejdspladsen også gælder for hjemmearbejdspladsen, hvis den ansatte arbejder hjemme i et omfang, så de to krav oven for er opfyldt. Læs mere om hjemmearbejdspladsen her:
Fysiske belastninger og gener ved skærmarbejde
De fysiske belastninger ved skærmarbejde er forskellige afhængigt af arbejdet, der bliver udført.
- Høj intensitet og fastlåste arbejdsstillinger i arbejdet øger belastningen. Arbejde med høj intensitet kan fx være taste-, klikke- og scrolle bevægelser med høj frekvens.
- Fastlåste arbejdsstillinger kan fx være, hvor nakke/skuldre og ryg er fastlåst, når den ansatte kigger eller læser på skærmen. Og arme, hænder og håndled kan fx være fastlåst, hvis der tastes, klikkes eller scrolles på indlæsnings- eller styringsudstyret.
- Jo større de fysiske belastninger er og jo længere tid, der arbejdes ved skærmen, desto højere er risikoen for udvikling af gener og smerter.
Sådan begrænser man de fysiske belastninger
- De ergonomiske belastninger bliver mindre, når du regelmæssigt afbryder skærmarbejdet og udfører andet arbejde væk fra skærmen, når du holder pauser, og når du varierer dine arbejdsstillinger og -bevægelser ved skærmen.
- Jo mere langvarigt og intensivt skærmarbejdet er, desto hyppigere skal du så vidt muligt afbryde det med andet arbejde eller pauser.
- Jo større belastningerne er ved skærmarbejdet, desto større krav stilles der til arbejdsgiveren om tilrettelæggelse af skærmarbejdet og til indretning af skærmarbejdspladsen.
- Det er en fordel, at du som ansat selv har indflydelse på, hvordan skærmarbejdet bliver planlagt, og skærmarbejdspladsen bliver indrettet. Indflydelse på eget arbejde har en positiv effekt på, hvordan du oplever gener og smerter.
Arbejdet ved mobile enheder
Arbejde med mobile skærmenheder fx tablets eller bærbare computere er kun omfattet af de særlige regler i skærmbekendtgørelsen,
- hvis de mobile skærmenheder bruges fast på en arbejdsplads, og
- skærmarbejdet udføres regelmæssigt og mere end 2 dage om ugen som et gennemsnit set over en måned.
Arbejdstilsynet påpeger dog, at mobile skærmenheder primært er egnede til kortvarigt arbejde. Ved mere langvarigt skrivearbejde er en stationær computer eller en bærbar enhed i en dockingstation e.l. mere velegnet. De forskellige typer af stationære og mobile skærmenheder vælges og bruges, så det er mest hensigtsmæssigt i forhold til både den ansatte og arbejdsopgaverne.