Del: - -

Skab variation i arbejdsdagen: Hæv sænkebordet!

Hæve-sænke bordet giver masser af mulighed for at variere arbejdsstillingen. Det har en mærkbar effekt, hvis du står op i bare 10 minutter nogle gange i løbet af arbejdsdagen.

Men hæve-sænke bordet hjælper dig selvfølgelig kun, hvis du rent faktisk trykker på knapperne... Rigtig mange bruger sjældent muligheden for at stå op i løbet af arbejdsdagen.

Her er en lille film med fysioterapeut Pernille Andersen, som forklarer, hvordan du sætter dit hæve/sænkebord i den rigtige højde, både når du sidder, og når du står op:

Du finder videoen fra ergomentor.dk på YouTube her: https://www.youtube.com/watch?v=od5RdKYyeRs

Ideer: Få gang i hæve-sænke bordene

  • Mind hinanden om at skifte bordets højde ind imellem. Kan i lave en konkurrence?
  • Hæv bordet, inden du går til frokost eller går hjem - så starter du stående.
  • Brug nudging-pakken 'Stræk ud når du kan' - nudge #1 retter sig mod arbejdsstillinger ved skrivebordet.
  • Hent idéside fra BFA Finans: Hæv sænkebordet.

NB: Husk fodtøj eller underlag, der gør det behageligt at stå. Og sæt dig ned, når du bliver træt.

Ideer: Det kan du gøre, hvis du arbejder hjemme

Selv om du ikke arbejder ved et hæve-sænkebord, kan du stadig variere din arbejdsstilling og stå op i løbet af arbejdsdagen:

  • Flyt din bærbare rundt i huset, og sæt den på borde i forskellig højde. Brug evt. et strygebræt!
  • Rejs dig op, når du ikke er låst ved skærmen - fx når du taler i telefon eller skal læse en tekst.
  • Hold små pauser, gå lidt rundt, stræk ud og hvil øjnene.

Senest revideret den 4. august 2022