Fordele og ulemper ved mobilt arbejde

Det giver fleksibilitet og stor frihed at kunne arbejde væk fra den faste arbejdsplads - fx i toget eller derhjemme. Men det kan også svække de nødvendige pauser og det sociale samvær med kollegerne.

Mulige fordele ved mobilt arbejde: 

  • Det er fleksibelt, og man udnytter tiden bedre. 
  • Det er ofte mere effektivt at arbejde hjemme i ro. 
  • Hvis det er frivilligt, giver det en følelse af medindflydelse, som har stor betydning for mental og fysisk sundhed. 
  • Det opleves som tillid fra arbejdsgivers side, at man kan arbejde uden "opsyn". 

Mulige ulemper ved mobilt arbejde:

  • Det uformelle fællesskab med kollegaer bliver svagere, og kollegerne kan opleve, at de alene må stå med alt det forefaldende på jobbet, som kan virke forstyrrende. 
  • Man går glip af den fælles kompetenceudvikling på jobbet. 
  • Risiko for stress, fordi man er tilbøjelig til at påtage sig mere arbejde og flere hjemlige pligter, alene fordi man er fleksibel. 
  • Færre mentale pauser. 
  • Høj risiko for ringere indretning af det fysiske arbejdsmiljø med risiko for smerter i muskler og led. 

Læs mere om bærbare arbejdsstillinger. Er du ofte væk fra arbejdspladsen og må arbejde i bilen og på hotelværelser, kan du få gode råd om arbejdet på farten.

Kan true pauser og socialt samvær

Helge Hvid er professor ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet. Han har i flere år beskæftiget sig med især det psykiske arbejdsmiljø ved hjemmearbejde og lignende. Han siger:

"De fleste opfatter det positivt, fordi det er muligt at tage mere hensyn til familien og fordi, det er en tillidserklæring fra arbejdsgiveren. Men der kan være nogle negative ting, som folk ikke umiddelbart er opmærksomme på." 

Han peger især på to problemer. For det første bliver det uformelle samvær med kollegerne reduceret, fordi man har travlt med formelle møder, når man endelig er på kontoret sammen.

"For det andet forsvinder pauserne, når vi ikke engang kan sidde i bussen og synke hen i egne tanker. Dermed får vi mindre tid til mental restitution, som vi har brug for", siger Helge Hvid.

Arbejdsmiljøet bliver overset

Helge Hvid oplever, at de fleste arbejdspladser har meget lidt fokus på det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø, når arbejdet foregår andre steder.

Og det på trods af, at regler for skærmarbejde og indretning af arbejdspladsen også gælder for det mobile arbejde, når det har et vist omfang. Læs mere om APV og regler for hjemmearbejde.
Uanset omfanget, så kan det betale sig, hvis arbejdsgiver og arbejdstager interesserer sig for arbejdsmiljøet på det mobile arbejde. Indflydelse på indretning og tilrettelæggelse af arbejdet kan nemlig forebygge fysiske smerter i muskler og led - og forbedre produktiviteten.

Frivillighed med begrænsninger

Hvis en arbejdsplads beslutter at etablere mobile arbejdspladser eller give lov til hjemmearbejde, er der især to hensyn, man kan tage til det psykiske arbejdsmiljø:

  • At gøre det frivilligt for medarbejderen.
  • At sætte grænser for, hvor og hvornår medarbejderen skal være tilgængelig.

"Grænserne kan forebygge stress og de andre ulemper. Vi vil gerne være fleksible, men når alle arbejder fleksibelt, forsvinder pauserne, fællesskabet tager skade, og forventningerne til hinanden bliver uklare", siger Helge Hvid.

Presset til at arbejde hjemme

Helge Hvid nævner, at mobilt arbejde for nogle er et vilkår, og at andre kan føle sig presset til det, fordi de har svært ved at koncentrere sig på arbejdet.

”Mobilt arbejde kan undertiden forekomme på en indirekte måde, f.eks. for medarbejdergrupper, der ofte er på farten. Sælgere ordner f.eks. ofte noget af det administrative hjemmefra eller i bilen. Og også kontraktansatte forventes i nogle tilfælde at arbejde hjemme.

Desuden kan medarbejdere føle sig nødsaget til at arbejde hjemme for at få bestemte typer af opgaver fra hånden. Det kan være vanskeligt at koncentrere sig om en stor opgave i storrumskontoret med mange forstyrrelser. Derfor er der medarbejdere, der beder om at få nogle hjemmearbejdsdage til at løse opgaven.”


Senest revideret den 15. april 2020