Del: - -

Vi er forskellige: Nogle fryser mere end andre

Vi reagerer forskelligt, når det er koldt. Nogle vil føle 19 grader som koldt – andre vil være mindre påvirkede. Det kan være en udfordring for arbejdspladsen at sikre, at alle kan trives og fungere, når temperaturen sættes ned.

Når temperaturen sænkes på arbejdspladsen, er det vigtigt at I har øje for, at folk reagerer forskelligt på kulden. Når man ser på, hvilken temperatur folk foretrækker på arbejdet, kan der være en forskel på helt op til 4-6 grader.

Det er en udfordring på mange arbejdspladser, hvor det i forvejen kan være svært at finde en temperatur, hvor alle trives i fx storrumskontoret. Når temperaturen sænkes til 19 grader, vil udfordringen stige, fordi det ligger i den lave ende af ’normalområdet’, så flere vil opleve, at de fryser.

Arbejdsmiljøet skal sikres for alle

Hvis der er medarbejdere, som fryser pga. temperatursænkning til fx 19 grader, har arbejdsgiveren ifølge Arbejdstilsynet pligt til at se på, om det er muligt at indføre forebyggende foranstaltninger. Der findes ingen facitliste for, hvad I kan gøre. Det er en opgave, som ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen skal vurdere ud fra de lokale forhold.

Her er en række mulige initiativer:

  • Afbryd det stillesiddende arbejde med fysisk aktivitet, som får pulsen op og giver vare i kroppen. Se Fem gode øvelser til at holde varmen.
  • Opfordr alle til at tag varmt tøj og varme sko på.
  • Vær opmærksom på kuldenedfald fra vinduer eller dårligt isolerede vægge. Flyt evt. skrivebordene væk fra kulden, hvis det er muligt. Overvej, om nogen måske kan bytte plads.
  • Undgå træk fra fx åbne døre eller ventilationsanlægget. Træk føles kraftigere, når luften er kølig. Luk døre og indstil ventilationsanlægget til at køres kraftigst i pauserne, hvis det er muligt.

Ingen mønstre i, hvem der fryser mest

Ved udsigten til de 19 grader på offentlige kontorer har der været forskellige historier fremme om, hvem der fryser mest.

Disse historier overser dog, at de største forskelle på, hvilke temperaturer man foretrækker, er individuelle. Det forklarer professor Bjarne W. Olesen, der er leder af DTU’s Internationale Center for Indeklima og Energi til Videnskab.dk. Han uddyber:

”Imellem individer kan der være forskelle på op til 4-6 grader i hvilken temperatur, de foretrækker, men når man kigger på en gruppe i gennemsnit, er der ikke den store forskel,« siger

Kilder: Eksperimentarium, København, Videnskab.dk.


Senest revideret den 18. oktober 2022