Giv plads til refleksion og nysgerrighed

Digitalisering og ny teknologi vokser på kontorarbejdspladserne. Det giver både succeser og udfordringer i forhold til ergonomien. Så hvordan sikrer arbejdspladsen, at medarbejdere tør byde ind med idéer, uhensigtsmæssigheder eller forbedringsforslag?

Kære chef … nu skal du høre. Det her virker ikke. Jeg kunne godt tænke mig … Hvad synes du om, at vi i stedet for gjorde sådan her? Det er ikke ubetinget nemt at give udtryk for sine idéer, tanker eller kritik som medarbejder. Men det er vigtigt. Om det kan lade sig gøre, og hvad der skal til, handler kort og godt om kulturen på arbejdspladsen.

”Når arbejdspladser indfører ny teknologi, er det en proces, der kan vare lang tid. Det er svært at sætte et sluttidspunkt, fordi der hele tiden vil være brug for at evaluere og forholde sig til succeser, effekter og udfordringer løbende. For kontoransatte kan det for eksempel være i forhold til arbejdsstillinger eller mentale krav i opgaverne. Det kræver meget af både medarbejdere og ledere at kunne tackle problematikker og udfordringer åbent og konstruktivt,” fortæller Sidsel Villumsen, organisationskonsulent i Region Midtjylland.

”En arbejdsplads kan sagtens have nedskrevne politikker, som lægger op til et åbent og trygt arbejdsmiljø, hvor alle bliver hørt, men det kræver en praktisk indsats at få det til at lykkes i dagligdagen. En enkelt succesfuld oplevelse af at blive hørt og lyttet til kan få resten til at glide godt, mens en dårlig kan spænde ben i lang tid.”

Sidsel Villumsen er optaget af, hvordan arbejdspladser kan skabe en kultur, der er tryg og åben. En kultur, hvor både ledere og medarbejdere tager ansvar for at bidrage med refleksioner, ærlighed, åbenhed og nysgerrighed. For når der bliver spurgt og lyttet med oprigtig interesse, bliver fundamentet for succes i projekterne bedre.

Psykologisk sikkerhed hjælper med at nedbryde nulfejlskulturen

”Man er begyndt at tale om psykologisk sikkerhed som grundlag for en sund kultur, hvor både medarbejdere og ledere føler sig trygge i forhold til at kunne give udtryk for behov og meninger. Hvad gør det her ved os? Hvad oplever vi? Hvad kan med fordel ændres eller være anderledes? Hvordan undgår vi den her fejl igen?

En kultur, hvor åbenhed og ærlighed er værdsat, fordi arbejdspladsen ved, at det i sidste ende bringer gevinster med sig. En kultur med psykologisk sikkerhed er også et sted, hvor det er tilladt at begå fejl. Her bliver fejl en naturlig del af læringskulturen. Man skal ikke skamme sig eller få ondt i maven, hvis noget går galt,” fortæller Sidsel Villumsen.

”Hvis medarbejdere skal kunne sige til og fra i forhold til de projekter, der bliver indført, er arbejdspladsen nødt til at skabe et fundament, der gør, at de tør sige til og fra. Både medarbejdere og ledere skal have skuldrene nede. De skal kunne have dialog om alt, hvad de tænker på – også selvom de ikke har løsningen eller svaret selv.”

Og en tillidsfuld dialog er vigtig, når digitaliseringsprojekterne ruller. For ifølge Sidsel Villumsen vil der være behov for at kigge på effekterne, udviklingspotentialerne, fejlene m.m. over lang tid. Og her er det medarbejderne, der er tættest på og de vigtigste nøglepersoner.

”Hvis åbenheden mangler, kan arbejdspladsen lide store tab på både produktivitet, udvikling og trivsel. Utrygge medarbejdere kommer ikke med de gode eller skøre idéer, de vigtige forslag til ændringer eller den kritik, som faktisk er nødvendig for at få tingene til at blive løst. De tænker, at det ikke kan betale sig. De har ikke den tillid, der skal til,” fastslår Sidsel Villumsen.

Tillid skaber også bedre ergonomi

Ergoterapeut og seniorkonsulent hos ArbejdsmiljøCentret Hanne Mølgaard er enig med Sidsel Villumsen. En tillidsfuld kultur er fundamentet for god udvikling. Men også for ro i kroppen.

”Jeg har set mange arbejdspladser, hvor der helt grundlæggende manglede tillid og åbenhed. Og det hæmmer både gode idéer og kritik med henblik på udvikling. Enkelte steder turde folk simpelthen ikke give udtryk for, at de havde dårlige arbejdsstillinger og fik ondt i kroppen, selvom de havde masser af idéer til konstruktive løsninger,” fortæller Hanne Mølgaard.

”Hvis man ikke tør sige ting, kan det give dobbelt bagslag i forhold til ergonomien. Dels fordi arbejdspladsen ikke får øje på og ændret de ting, som kan ændres, men også fordi ens mentale helbred bliver dårligere, og det kan også sætte sig i kroppen som smerter. Der er stor sammenhæng mellem trivsel og oplevelsen af smerter.”

Positiv energi i refleksion og nysgerrighed

Når Sidsel Villumsen og hendes kollegaer skal guide arbejdspladser i retning af vigtige faktorer i forhold til at skabe den gode kultur, hvor bekymringer og åbenhed kan give kæmpe gevinster på digitaliseringsprojekterne, peger hun på refleksion og nysgerrighed som afgørende parametre. Det gælder ikke bare medarbejdere, ledere eller arbejdsmiljøorganisation, men også dynamikken mellem alle parter.

”Alle skal kunne reflektere højt før, under og efter projekterne. Hvordan virker det? Hvad virker ikke? Hvad betyder det? Hvad er vi bange for? Hvad håber vi på? Hvor kan vi gøre noget andet? Hvad synes jeg? Og alle refleksioner skal modtages trygt af alle de andre på arbejdspladsen,” forklarer Sidsel Villumsen.

Og det er her, nysgerrigheden bliver vigtig:

”Bag enhver modstand eller kritik er der en drøm. Men det kræver nysgerrighed at finde den. De færreste har faktisk lyst til at have nej-hatten på, så opgaven er at finde ud af, hvad der ligger bag. Jeg mener, at man som leder har en stor opgave i at slå bremserne i og være undersøgende og nysgerrig, uanset hvad man støder på af idéer eller kritik. Hvad ligger bag? Hvorfor tænker vedkommende sådan? Det er vigtigt at have en form for ydmyghed overfor det, andre kommer med, og undersøge det, inden det bliver forkastet. Den energi, der ligger i nysgerrighed, skal dyrkes meget mere – for det skaber virkelig tillid at blive hørt. Også selvom det efterfølgende kan blive et nej.”

Sidsel Villumsens kollega Trine Lise Berg Østergaard er organisationspsykolog i Region Midtjylland. Hun fortæller, at en del afdelinger i regionen har arbejdet fokuseret med at styrke den psykologiske sikkerhed:

”Tilbagemeldingerne er typisk en oplevelse af lettere at kunne tale om tvivl, undren og nye idéer. Og lige netop det har haft stor betydning for det daglige samarbejde og kerneopgaverne.”

Og netop derfor fastslår Sidsel Villumsen, at arbejdspladserne bør arbejde bevidst med at styrke kulturen:

”Tryghed, tillid, ydmyghed, nysgerrighed, ærlighed og refleksion er ikke noget, der bare er på en arbejdsplads. Det er noget, der skal dyrkes bevidst. Noget, der skal skabes imellem folk. Det er så utrolig vigtigt, at det er til stede, når man får en god idé, eller hvis der opstår problemer med arbejdsstillinger eller koncentration som følge af en ny teknologi. Arbejdspladsernes succes er dybt afhængig af, at medarbejdere og ledere skaber gode erfaringer sammen i den retning. Oplever man de samme negative bump flere gange, så giver man op, desværre.”

Sidsel Villumsen og Trine Lise Berg Østergaards bedste råd

Sådan understøtter du en kultur, hvor medarbejdere og ledere kan tale om det, der har betydning for samarbejdet og opgaverne.

  • Udvis respekt: Folk er forskellige og har forskellige roller. Hav altid blik for det perspektiv, andre sidder med.
  • Gå forrest: Vær det gode eksempel. Hvis du selv tør indrømme og åbent lære af fejl, vil andre følge efter.
  • Sig velkommen til undren: Inviter andre til at undre sig over din praksis. Spørg aktivt: Hvad overser jeg mon her?
  • Vær imødekommende: Vær åben for de input, der kommer. Når folk er frustrerede, kan idéer og refleksioner komme på en ikkekonstruktiv måde. Prøv at bevare nysgerrigheden, og gå til vedkommende med en konstruktiv tilgang.

Om psykologisk sikkerhed

Psykologisk sikkerhed er ifølge Malene Friis Andersen, psykolog og ansat på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, et relationelt fænomen, der opstår mellem mennesker. Det kan bedst beskrives som følelsen af at have skuldrene nede, føle sig tryg og have tillid. I en virksomhed med psykologisk sikkerhed er folk ikke på vagt overfor hinanden. Ingen gør noget for at obstruere eller udstille andre. Fejl er noget, man kan lære af. Det er tilladt og velset at være sårbar. Alle kan fortælle om fejl, og det er en naturlig ting at bede om hjælp, når noget er svært. Sparring er en del af fundamentet for opgaverne. Tillid har dybe rødder. Helt overordnet vil ingen i en kultur med psykologisk sikkerhed føle sig dumme eller utilstrækkelige. Kulturen er præget af en faglig og menneskelig nysgerrighed, der gør, at alle kan bidrage og udvikle sig.

Kilde: TekSam, Malene Friis Andersen

Denne artikel er en del af et tema om digitalisering og ergonomi. Find overblikket over temaet her.


Senest revideret den 24. november 2020