Digitalisering – aflastning eller nye problematikker?

Digitalisering skaber gode og positive forandringer på kontorarbejdspladsen. Men det kan have negative konsekvenser for arbejdsmiljøet, hvis man ikke har fokus på eventuelle ændringer i de ergonomiske forhold.

”Øget digitalisering er et vilkår, der er rykket ind på kontorarbejdspladserne, og den tendens vil sandsynligvis fortsætte i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at nogle opgaver er blevet lettere at løse, og at opgaveløsningen foregår mere effektivt med digitaliseringen. Samtidig er jeg er bekymret for det ofte manglende fokus på ergonomien,” fortæller Hanne Mølgaard, ergoterapeut og seniorkonsulent hos ArbejdsmiljøCentret.

Hun er overordnet begejstret for de digitale muligheder, men oplever ofte, at arbejdspladserne ukritisk indfører ny teknologi i kontorarbejdet og dermed overser potentielle negative ergonomiske konsekvenser. Det kan være fastlåste arbejdsstillinger for nakke og skuldre eller dårlige håndstillinger. Og det kan betyde smerter for medarbejderne.

”Digitaliseringen er sjældent et usynligt fænomen, der kan implementeres diskret på arbejdspladsen uden at påvirke arbejdet i en eller anden grad. Digitalisering fører hverken per automatik til bedre arbejdsmiljø og ergonomi eller til det værre, men den vil med stor sandsynlighed påvirke og/eller ændre det videre arbejde på en eller anden måde. Det er vigtigt, at arbejdspladsen tidligt er opmærksom på mange af de forskellige faktorer, som potentielt kan ændre sig under digitaliseringsprocessen,” fastslår Hanne Mølgaard.

De positive konsekvenser

Det handler ikke om at se negativt på digitalisering, for de positive gevinster er ifølge Hanne Mølgaard slet ikke til diskussion. De er der helt sikkert, og udviklingen kan og skal ikke stoppes.

”Der ingen tvivl om, at kontormedarbejdere også i visse situationer oplever en reel ergonomisk aflastning, når der kommer nye digitale løsninger. For eksempel i de tilfælde, hvor de ensidige tasteopgaver erstattes med et godt digitalt program, hvor data kan indtales.

Der er altså også ergonomisk belastende forhold i kontorarbejdet, som forsvinder med ny teknologi. Arbejdspladsen skal bare passe på ikke at skabe nye problemer eller flytte problemerne, når de indfører noget nyt,” pointerer Hanne Mølgaard.

”Digitalisering bliver ofte indført på baggrund af et ønske om at effektivisere nogle konkrete arbejdsopgaver, og med det succeskriterie er alt typisk godt. Men hvis arbejdspladsen ikke har haft fokus på ergonomien i de nye digitale løsninger, kan der opstå nye problematikker hos medarbejderne.”

De små klik belaster

”En gammeldags tasteopgave, der bliver erstattet med en digital scanner, er umiddelbart en effektiv og positiv forandring. Det går hurtigere, og der opstår færre fejl. Men hvis scanneren ikke er hensigtsmæssig at holde på, og medarbejderen skal vride i håndleddet og måske endda trykke på en lille knap samtidig, kan konsekvensen blive smerter i hånd og arm.

Det samme gør sig gældende, hvis tasteopgaver erstattes med en løsning med talegenkendelse. Her skal man tage højde for, om gengivelsen af talen er god og nøjagtig, eller om det blot giver mere arbejde med at rette og taste efterfølgende,” forklarer Hanne Mølgaard.

Hun ser oftere og oftere, at medarbejdere i forbindelse med digitalisering begynder at bruge udstyr i mindre størrelser. Her er kravet, at de i højere grad skal arbejde med små muskelgrupper uden variation i bevægelsen.

”Det kan være opgaver, der skal løses på meget små skærme, hvor medarbejderne skal bøje nakken i en statisk stilling, eller hvor medarbejderen har 20-30 klik, inden medarbejderen når ind til den opgave, hvor der skal registreres data. Og klikkene gentager sig.

Små, præcise klik stiller store krav til statisk muskelarbejde i de små muskelgrupper i fingre og arme. Det er finmotorisk præcisionsarbejde, der ofte kræver statisk muskelarbejde. Noget, der i høj grad begrænser blodgennemstrømningen til musklerne og kan forårsage smerter.

Når det ikke er ergonomien, der er grundlaget for at lave forandringen, skal arbejdspladsen virkelig holde hovedet koldt og gennemtænke løsningerne, så de ikke render ind i ’den ergonomiske fælde’, hvor løsningen af et problem bare skaber et nyt,” fortæller Hanne Mølgaard.

Hanne Mølgaard opfordrer til at kigge på disse ergonomiske fokuspunkter

 Overordnet er det vigtigt at forholde sig til de påvirkninger på kroppen, der er en følge af ændringerne, og ikke udelukkende forholde sig til funktionen.

 Inventar og indretning:

  • Design, udformning af redskaber
  • Pladsforhold og placering af redskaber og ’arbejdsstation
  • Lysforhold
  • Træk, kulde og varme.

Organisering af arbejdet:

  • Tid (varigheden) og tempo
  • Planlægning af arbejdet
  • Mulighed for variation
  • Risiko for ensidigt arbejde.

Arbejdsstillinger:

  • Rækkeafstanden
  • Kroppens stilling
  • Statisk/dynamisk arbejde
  • Påvirkning af små og store muskelgrupper.

Digital aktivitetstracking

Christoffer Rinder Larsen, der er sundheds- og teknologikonsulent hos Teknologi i Praksis, beskæftiger sig med digital aktivitetstracking, der kan være et redskab til at gøre medarbejdere bevidste om deres arbejdsstillinger og fysiske adfærd.

Wearables er samlebetegnelsen for digitale produkter, som medarbejderen bærer på sig. Via sundhedsapps på smartphone, fitnessarmbånd eller andre devices får medarbejderen for eksempel besked om antal skridt, der er gået, eller hvor længe vedkommende har siddet i samme stilling.

”Vi ser de såkaldte wearables som en måde, hvor digitaliseringen kan være et redskab til at gøre en positiv forskel i forhold til afvekslende arbejdsstillinger, bevægelser og fysisk aktivitet. Wearables kan være med til at skabe en bevidsthed om ergonomi og stillesiddende adfærd hos de medarbejdere, der ikke er bevidste om deres egen adfærd,” forklarer Christoffer Rinder Larsen.

Hanne Mølgaard kan også sagtens se de positive effekter af wearables, men har alligevel nogle forbehold:

”Jeg er meget optaget af, hvordan arbejdspladser tænker i løsninger, der ikke udelukkende handler om det enkelte individ. Men det er klart, at løsningen kan være et godt supplement til de mere gennemtænkte løsninger, der foretages på arbejdspladsen– herunder muligheden for at skabe variation i arbejdet.”

Det er Christoffer Rinder Larsen enig i. Og han ser udelukkende wearables som en del af paletten, når arbejdspladsen skal arbejde med at forbedre ergonomien.

”Det her skal være supplement til andre tiltag. Det er for den motiverede medarbejder, som i en periode ønsker at blive mere opmærksom på egne arbejdsstillinger og aktivitetsniveau. Det er ikke en løsning, der bør stå alene.”

Inddragelse er nøgleordet

Både Christoffer Rinder Larsen og Hanne Mølgaard taler om dialog som en forudsætning for succes, når digitale løsninger skal indføres.

”Grundlæggende handler det om at inddrage arbejdsmiljørepræsentanter og de medarbejdere, der skal bruge de digitale løsninger. Medarbejderne kender opgaverne, og de kan ofte være med til at forudsige, hvad der kan opstå af problemer ved en given forandring. De kan også afprøve og teste nye løsninger, inden de sættes i gang, og de kan være med til at foreslå forbedringer af produktet,” forklarer Hanne Mølgaard.

Hun har for eksempel været med til at lave prototyper af scannere i modellervoks for at sikre en god håndstilling, inden de blev produceret. Her blev både arbejdsmiljøorganisation, en person med viden indenfor ergonomi og medarbejdere inddraget helt fra start i projektet.

”Det er optimalt, hvis arbejdspladsen inddrager både medarbejdere og en person med ergonomisk viden tidligt i processen. På den måde undgår arbejdspladsen at designe og indføre nye digitale løsninger, som skaber nye ergonomiske problemer,” fortæller Hanne Mølgaard.

Derfor kan det gøre ondt

Sidder du med fingeren og skal lave små, præcise klik på en lille skærm mange gange efter hinanden, holder du ofte fingeren i en statisk position både under og mellem klikkene. I den stilling bliver blodgennemstrømningen til de små muskler nedsat eller klemt af. Det slider på muskler og sener og kan med tiden medføre smerter. Det samme gør sig gældende ved statisk arbejde i nakken eller skuldrene. Kroppen har bedst af variation og arbejde med store muskelgrupper. Ved indførelse af digitalisering skal man som arbejdsplads derfor undgå løsninger med for meget statisk muskelarbejde for nakke, skuldre og hænder.

 

Her finder I en liste med hjælpespørgsmål omkring digitalisering og ergonomi. Listen er udarbejdet af Hanne Mølgaard og hjælper jert med at komme hele vejen rundt om de emner, der kan være relevante at afsøge, når I digitaliserer og samtidig skal have et tidligt ergonomisk fokus.

Denne artikel er en del af et tema om digitalisering og ergonomi. Find overblikket over temaet her.


Senest revideret den 24. november 2020