Udfordring: Flyt skraldespanden

Hver måned giver Arbejdsmiljøkalenderen en udfordring til at få bevægelse ind i jeres arbejdsdag. Nu handler det om at flytte skraldespanden, så man skal rejse sig for at smide væk.

Inspiration på video

Inspiration til, hvordan I kan komme op af stolen og væk fra skrivebordet på en nem måde ved at flytte skraldespanden. (0:50 min).

Hvorfor flytte skraldespanden?

  • I får mere variation i arbejdet.
  • I får flere minipauser væk fra skrivebordet.
  • Det er godt for jeres blodomløb.

Sådan gør I

  • Send en mail ud til samtlige ansatte om de nye instrukser for håndtering af skrald.
  • Fjern alle papirskraldespande og placér en stor skraldespand til papir ved kopirummet.
  • Placér en skraldespand til køkkenaffald i køkkenet.

Andre ideer:

  • Snak sammen om, hvad I ellers kan ændre i kontorets indretning for at skabe mere bevægelse.
  • Kan I fx flytte kaffemaskinen? Frugtkurven? Køleskabet?

Hent udfordringen her

Plakat JuliHent udfordringen som plakat i A4-format eller A3-format lige til at printe ud og hænge op et synligt sted.

Introducér alle på kontoret for kalenderen gennem fx interne nyhedsbreve. Eller lav et kort intromøde foran kalenderen, hvor I fortæller om initiativet. Brug loggen under hver udfordring til at registrere øvelser og aktiviteter.

Læs mere og hent hele Arbejdsmiljøkalenderen her.


Senest revideret den 11. september 2020