Tre guider om åbne kontormiljøer

Tre målrettede guider giver bud på, hvordan man kan tackle problemer i eksisterende åbne kontormiljøer.

Hent dem her

Regler og krav om indretning, lys, støj og luftkvalitet

Der findes en række bestemmelser og vejledninger fra Arbejdstilsynet, som tilsammen sætter rammen for, hvordan arbejdspladsen skal indrettes, så man forebygger ergonomiske problemer.

1. Indretning af arbejdsstedet

De vigtigste krav til indretning af arbejdsstedet (bord, stol, plads, belysning, indeklima m.v.) er beskrevet i AT-vejledning A.1.15 Arbejdspladsens indretning og inventar fra nov. 2008. Blandt de centrale pointer er:

  • Der skal være plads nok til både det nødvendige inventar, og til at man kan udføre arbejdet på en forsvarlig måde.
  • Indretning og udstyr skal understøtte variation i arbejdet.
  • Indretningen skal imødekomme særlige behov fra fx personer med nedsat syn, personer som er særligt høje eller lave el.lign.

Vejledningen indeholder desuden en række præcise krav til bl.a. arbejdshøjde, arbejdsområde, benplads osv.

2. Belysning

De vigtigste krav til belysning på faste arbejdssteder er beskrevet i At-vejledning A.1.5-1 Kunstig belysning fra dec. 2016. Blandt de centrale pointer er:

  • Ved skærmarbejde anbefales en kombination af et alment lys i rummet og et fokuseret lys på arbejdsfeltet - dvs. tastatur og papirer på bordet.
  • Blænding og reflekser i skærmen skal undgås. Det belaster øjne og muskulatur at sidde op mod fx et vindue, eller hvis et vindue spejler sig i skærmen.

3. Støj og forstyrrelser

De vigtigste krav til støj og akustik er beskrevet i At-vejledning D.6.1-5 Støj fra dec. 2017. Vejledningen beskriver, hvordan støj i arbejdssituationen kan undgås eller fjernes, og hvordan risikoen for skadelig støjpåvirkning og unødig støj kan minimeres.

Særligt i åbne kontormiljøer oplever mange ansatte problemer med forstyrrelser i arbejdsdagen. Guiden Forstyrrelser i åbne kontormiljøer giver inspiration og metoder til at reducere generne.

4. Luftkvalitet

Kravene til indeklimaet er beskrevet i At-vejledning A.1.2-1 Indeklima fra marts 2005 og i At-vejledning A.1.12 Temperatur fra sept. 1995. Blandt de vigtigste pointer i vejledningerne er:

 


Senest revideret den 12. april 2021