Del: - -

Øvelse 5: Underarms motion

Få bevægelse ind i din arbejdsdag – på en nem, sjov og anderledes måde sammen med dine kolleger. Øvelserne er lette og kræver hverken omklædning, høj puls eller baderum. Enkle og nemme øvelser, som er gode, når man arbejder med mus, og som kan forebygge smerter i håndled, albue, skuldre og nakke. (2.04 min).

Hvorfor lave nervemobiliserende øvelser?

  • De fire små øvelser i videoen kan mindske musegener.
  • Øvelserne kan forebygge og afhjælpe smerter i håndled, albue, skulder og nakke.

Sådan gør I

  • Lav øvelserne 2-3 gange hver dag – gerne sammen med dine kolleger.
  • I skal lave øvelserne dynamisk og ikke holde strækket.
  • Hver øvelse laves 5-10 gange.
  • I må ikke få ondt bagefter.

1. Har jeg fået drikkepenge?
Drej armen, så håndfladen vendes opad og fingrene peger udad. Kig nu bag om din skulder ind i håndfladen.

2. Asiatisk hilsen
Håndfladerne mod hinanden, fingrene peger mod hagen. Bevæg de samlede hænder fra side til side.

3. Usynligt sugerør
Tag et usynligt sugerør og før det til munden; lillefingeren drejes ind mod kinden. Stræk armen sidelæns og bøj håndleddet nedad.

4. Kig i hånden
Stå med armene lidt ud til siden. Albuerne er strakte, den ene håndflade peger opad, den anden nedad. Kig til den side, hvor håndfladen er opad. Drej nu armene, så håndfladerne vendes modsat – ned og op – mens
du hele tiden kigger til den side, hvor håndfladen vendes op.

Plakat: Underarmsmotion

Brug plakaten til at notere, hver gang I har udført øvelsen. Plakaten kan hænges op på jeres arbejdsplads eller sendes ud til jeres kollegaer.

Hent plakaten her


Senest revideret den 17. maj 2021