Bevægelse
Der er flere tilgange til bevægelse - dels den traditionelle lægevidenskabelige, dels en mere helhedsorienteret tilgang. Projekt kropogkontor har valgt en bred tilgang til bevægelse, som integrerer begge dele men lægger vægt på, at bevægelsen giver mening for den enkelte.

Medarbejdere fra SAS Danmark i gang med fysisk aktivitet før et møde.
Fra krop til livsglæde
Den lægevidenskabelige tilgang, som bl.a. ligger til grund for Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters fysisk aktivitet om dagen, har kroppen i centrum. Fokus er på bevægelse, hvor effekten på muskler, kredsløb m.v. kan måles og dokumenteres (evidens).
Projektets tilgang til bevægelse
Både den traditionelle videnskabelige og den helhedsorienterede tilgang til bevægelse er i spil i de 4 forsøgsprojekter. Der vil blive implementeret ”traditionelle” aktiviteter, som skridttællere og øvelser med bolde og elastikker, med bredere aktiviteter, der inspirerer til andre typer bevægelser. Begge tilgange kommer i spil. Det sikrer, at alle deltagere oplever bevægelse, der giver mening for dem i lige netop deres arbejdsdag.
Aktiviteterne vil som udgangspunkt have fokus på fysisk aktivitet. Men andre elementer i det brede sundhedsbegreb (samspillet mellem livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar) vil også blive inddraget, hvor dette giver mening. Således kan også mentalt velvære, kost og/eller indretning komme til at spille en rolle.
Martin Spang Olsens tilgang
Èn af projektets to bevægelseseksperter, Martin Spang Olsen, tilbyder deltagerne en kvalitativ tilgang til bevægelse, der handler om at genopdage naturlige og organiske bevægelser, som giver deltagerne en større bevidsthed om samspillet mellem krop og psyke. Læs mere om Martin Spang Olsens tilgang her: (PDF)
Om fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet har afgørende betydning for vores sundhed – både fysisk og psykisk. Det medvirker til at:
- forebygge sygdomme, som hjertekar-sygdomme, diabetes, kræft, stress, depression, demens og angst.
- forlænge livet. Inaktive dør i gennemsnit 7 år før fysisk aktive, og lider oftere af langvarige, belastende sygdomme.
- give bedre alment velbefindende og livsglæde. Fysisk aktivitet styrker søvnen, humøret og evnen til at tackle stress.
Inaktivitet koster
Forskning viser, at inaktivitet er dyrt - både for samfundet og den enkelte. Mangel på bevægelse:
• er skyld i 3.1 mio. sygefraværsdage om året
• tegner sig for 7-8 % af alle dødsfald
• fører til 100.000 hospitalsindlæggelser pr. år
• er skyld i 50.000 tabte leveår hvert år.
Den nyeste forskning viser dog, at selv
moderat øget fysisk aktivitet kan forbedre vores sundhed. Læs mere om forskningen i Sundhedsstyrelsens publikation
her (PDF)
Herunder har vi samlet nogle links, hvor du kan læse mere om de forskellige tilgange til bevægelse.
Fysisk aktivitet på arbejdspladsenBAR FOKA's nye hjemmeside om sundhed på arbejdspladsen:
www.sundarbejdsplads.dk Idéhæfte til fysisk aktivitet på arbejdspladsen, fra Arbejdsmiljø København:
Invitation til bevægelseMotionsmanual fra Lægeforeningen:
Motionsmanual Dokumentation for effekten af fysisk aktivitet, fra Sundhedsstyrelsen:
Effekt af fysisk aktivitetGenerel sundhed på arbejdspladsen
:
www.sunduddannelse.dkwww.sundpaajob.dk
www.arbejdsmiljoweb.dk
Bredt om sundhed
:
www.sum.dkwww.sst.dkwww.sundhed.dk
Senest revideret den 23. august 2010