Bornholms Regionskommune
Ledelsen går foran på Bornholm
Udfordringen med at få bevægelse ind i arbejdet hos de 65 medarbejdere på Borgercentret, Bornholms Regionskommune, er dårlige fysiske forhold og meget borgerkontakt.
Til gengæld bakkes projekt Krop & Kontor i sjælden grad op af centrets leder, Michael Hansen Bager, der har skabt en kultur af åbenhed og nysgerrighed over for al slags sundhed og bevægelse.

Bevægelse er blevet mere naturligt på Bornholm
De 65 medarbejdere i Borgerservice på Bornholm har i sagens natur meget kontakt med borgere, mange telefonopkald og møder, der gør det svært at slippe af sted med fysisk aktivitet. Det skorter dog ikke på kreative idéer til, hvordan man alligevel kan snige bevægelse ind i hverdagen.
- Vi er blevet gode til at sørge for at få lavet de øvelser, vi har lært. Det er blevet mere naturligt for os og er ikke længere så svært at rejse sig og lave en øvelse på 3-4 minutter og så gå tilbage til skrivebordet, fortæller Linda Højegaard fra Borgercentret.
Instruerer hinanden i boldøvelser
Hun har en baggrund som gymnastikinstruktør og sørger denne tirsdag i januar for, at hendes gruppe får lavet 15 minutters boldøvelser efter et afdelingsmøde. Det er hårde øvelser for mave, ryg, baller og lår, og flere stønner og spørger, hvor meget mere, de skal igennem. Men der er smil på læberne og godt humør.
- Det er hyggeligt at lave noget sammen, der ikke handler om arbejdet. Man får grinet og snakket på en anden måde. Den største udfordring er at finde tid, hvor folk ikke har møder eller telefonopkald, fortæller Linda Højegaard, som tilføjer at den fysiske aktivitet derfor ofte ligger inden kl. 10, hvor dørene til Borgercentret og telefonlinjerne åbnes.
Mest produktive borgercenter trods timers motion
Det er lykkedes så godt, at de 65 medarbejdere i dag bruger omkring et par timer om ugen på fysisk aktivitet i arbejdstiden. Og det kan mærkes. Både på humøret og stemningen på kontoret. Og produktiviteten er ikke faldet på trods af, at medarbejderne i dag laver omkring 2,5 times motion om ugen - i arbejdstiden, erklærer centrets leder Michael Hansen Bager.
- Vores produktivitet er ikke faldet, selvom vi bruger op til 2,5 time om ugen på bevægelse. Godt nok var vi allerede landets mest produktive borgercenter, før vi startede. Men interessant nok er vi ikke blevet mindre produktive, siger Michael Hansen Bager, som dog endnu ikke har konkrete tal at sætte på produktivitet under i forhold til før projekt Krop & Kontor.
Ledelsens opbakning er afgørende for fastholdelse
Som leder mener Michael Hansen Bager det er vigtigt at gå foran og prioritere et projekt om bevægelse. Ellers har projektet ikke stor fremtid efter den officielle afslutning til sommer, mener han.
- For mig som leder er det vigtigt at folk ser en mening med det, de laver. Også når det gælder bevægelse. Det gælder både på det personlige og arbejdsmæssige plan. Det handler om at anerkende medarbejderne for det, de laver, også i forhold til bevægelse. Så de føler sig påskønnede for noget andet end, hvor hurtigt og godt de laver deres arbejde, siger Michael Hansen Bager.
Bryde den onde spiral
I forhold til sine medarbejdere, og sig selv, ser Michael Hansen Bager en stor fremtid for bevægelse på arbejdspladsen.
- Det hjælper med at bryde den onde spiral, hvor vi går trætte hjem fra arbejde, lægger os på sofaen hele aftenen og er endnu mere trætte næste dag. I stedet har vi mere energi til vores fritid, når vi bevæger os i løbet af dagen. Og det oplever de fleste som meget tilfredsstillende, siger han.
Projektets forløb
Projekt Krop & Kontor (K&K) på Bornholm forløber som beskrevet af Martin Spang Olsen (MSO):
Modul 1 (1/9 - 31/11-2009):- Dialog om bl.a. lokalforankring,
bæredygtighed,
lyst/behov, arbejde/fritid, trivsel/sundhed, virksomhedskultur,
forandringsprocesser, ledelse, arbejdspladsens indretning, etc.
- Præsentation af teoretisk grundlag for Krop & Kontor (K&K)
- Præsentation af MSOs tilgang til, bl.a. trivsel, sundhed, begejstring, organisk og iintuitiv sundhed samt konceptet Kvalitativ Bevægelse
- Præsentation af MSOs medarbejdere og deres særlige tilgang til projektet
- Indstudering af MSOs 1. øvelsesrække til musik
- Erfaring med videreformidling og logistik-afvikling af samme
- Præsentation af mulige procedurer med henblik på implementering af medarbejderinitiativer til bevægelse og socialt samvær
- Præsentation af teoretisk og praktisk grundlag for MSOs tilgang til, samt øvelser indenfor:
- kommunikation
- kontorindretning
- sundhedsledelse
- mødekultur
- Løbende dialog med samt individuel instruktion af samtlige medarbejdere
Mellem modul
(1/12 - 31/12- 2009):
- Dialogmøder, tilretning af øvelser, repetition af teorierne bag K&K, kontorindretning, individuel instruktion, planlægning af fitness-rum, etc.
- Styrketræning med bolde og elastikker, råd om kost, sundhed, kropsholdning, m.m. (v/ Mads Andreasen)
- Præsentation af MSOs 4 første temagrupper, kaldet:
- kost/vægt
- redskaber/stræk (bolde, elastikker, sandsække, ribber)
- meditation/qu gong
- massage
- Diskussion af udfordringerne ved implementering af motions- og trivselsprojekter
- Diskussion af udfordringerne ved, samt mulige løsninger på, ændring af virksomhedskulturer, herunder:
- blufærdighed
- følelse af manglende faglig autoritet
- vanetænkning
- stress og tidsmangel
- generel ulyst
- skepsis, osv.
Modul 2:
(1/1 - 31/3 - 2010) - Præsentation af, og deltagelse i, MSOs 2 nye temagrupper, kaldet:
- dans
- sang (sangkompendium udbygges løbende af medarbejderne)
- Praktisk erfaring i at forestå MSOs øvelser i medarbejdersammenhænge
- Teoretisk fundering indenfor samme
- Teoretisk fundering indenfor Kvalitativ Bevægelse
- Teoretisk fundering indenfor kost/vægt/sundhed
- Teoretisk og praktisk erfaring med kommunikation og feed-back (ovenstående fem punkter primært for de kommende sundhedsambassadører)
- Teoretisk og praktisk erfaring med forandringsprocesser og forankring samt til sundhed og trivsel via kosten (v/ Mads Andreasen)
- Redskaber til at imødekomme de gængse udfordringer ved at forandre virksomhedskulturer og implementere trivsel på arbejdspladsen
- Praktiske erfaringer og øvelser for sundhedsambassadørerne
- Eksaminering af Sundhedsambassadøruddannelsens niveau 1
Modul 3/ afrunding (1/4 - 31/6 - 2010):
- Færdiggørelse af fitness-rum, inkl. ophængning af redskaber
- Etablering af bæredygtige procedurer til implementering af medarbejderinitiativer
- Udbygget dialog med MSO, herunder:
- udbygget ugentligt referat af K&K møder, afrapportering, o.lign.
- løbende spørgsmål/svar
- løbende teoretiske og praktiske øvelser
- stoptests (for de kommende Sundhedsambassadører)
- Praktiske erfaringer for samme, herunder formidling af teorierne fra K&K til andre virksomheder
- Praktisk erfaring med at præsentere MSOs temagrupper i eksterne fora
- Implementering af de første medarbejderinitiativer, herunder afslutningsfest, naturevents, vandringer, firma-fodbold, motionsløb, badmintonbane, haveanlæg, m.m.
- Eksaminering af Sundhedsambassadøruddannelsens niveau 2
- Afrunding og evaluering med fokus på forankring og bæredygtighed
- Fuld implementering af K&Ks principper om meningsfuld og frivillig fysisk aktivitet, forøget kreativitet og energi i arbejdet, forbedret socialt klima og forbedret sundhedsprofil.
|
Senest revideret den 17. maj 2010