
Status, december 2009:
På det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, har 80 medarbejdere med stor entusiasme kastet sig ud i forskellige former for fysisk aktivitet. I hold på 8-10 kvinder og mænd bevæger de sig mindst 2-3 gange om dagen. Det kan være øvelser med bolde, elastikker, små danse eller en god gang kluddermutter. Der er skridttællerkonkurrencer og løbeklub, en hinkerude fylder det meste af en lang gang, og rundt omkring på de store og små fælleskontorer er stemningen høj.
”Det er frivilligt om folk er med. Men os, der er med, gør meget ud af det sociale og sjove element i bevægelsen,” fortæller HR-medarbejder Lone Sarauw, der er holdkaptajn for 8 kolleger.
Det betyder, at hun skal sørge for at aftalerne om fx at rejse sig op kl. 10 og kl. 14 og lave en række øvelser, eller at gå en tur i frokostpausen, bliver sat i gang.
”Jeg har en alarm i min elektroniske kalender, der husker mig på det. Men ellers handler det om, at vi har fundet nogle ting, der giver mening for os at lave. Fx giver det mening at gå en tur i middagspausen. Vi kan simpelthen mærke, at vi har mere energi om eftermiddagen, når vi gør det,” fortæller Lone Sarauw, hvis arbejdsdag – som de fleste kolleger - primært består af computerarbejde og deltagelse i møder.
Ikke spild af tid
På en travl arbejdsplads, hvor folk generelt arbejder meget selvstændigt og projektorienteret kan det være svært at tage sig tid til at gå en tur midt på dagen eller lave 10 minutters øvelser på bestemte tidspunkter.
”I starten var der mange, der måske ikke helt troede på, at de kunne bruge det til noget. Men de fleste har oplevet, at den tid, man bruger på bevægelse tjener sig ind igen flere gange. Selvom man har travlt vender man tilbage med en anden energi, end hvis man bare arbejder igennem. Det er der mange, der har sagt,” siger HR-medarbejderen.
Bevægelsesekspert Mads Andreasen har i første omgang været ansvarlig for at rådgive Aalborg Universitet omkring bevægelse samt uddanne de 9 holdkaptajner som ”sundhedsambassadører”. Holdkaptajnernes rolle er at igangsætte aktiviteter og i samarbejde med kolleger på holdet finde ud af, hvilke idéer der giver mening for gruppen.
Forankre projektet
På Aalborg Universitet er gejsten tre måneder inde i projekt Krop og Kontor stadigt intakt. Men Lone Sarauw erkender allerede nu, at udfordringen bliver at forankre de gode vaner med bevægelse på sigt. Derfor har Lone Sarauws afdeling allerede nu besluttet at indarbejde bevægelse i afdelingens udviklingsplan for 2010.
”Derudover er det vigtigt at områdelederne bakker op om projektet,” siger HR-medarbejderen.
Stor ledelsesopbakning
Områdeleder i Ledelsessekretariatet Charlotte Bakmann, som Lone er holdkaptajn for, er da også meget begejstret.
”Krop og Kontor har sat gang i rigtigt mange ting – også i emner som ligger lidt uden for selve projektets formål: at få øget fysisk aktivitet med øget trivsel og effektivitet til følge,” fortæller Charlotte Bakmann.
Det drejer sig fx om emner, som ellers kunne være svære at adressere, som hvordan man tager hensyn til personer med nedsat fysisk evne.
”Det handler om, at de andre kolleger ikke føler, de konstant skal tage hensyn og dermed ikke selv få den fysiske aktivitet som de gerne vil – f.eks. en løbetur hver onsdag – samtidigt med at de pågældende kolleger ikke føler sig udenfor fællesskabet og også bliver udfordret fysisk uden at blive presset unødigt,” siger hun.
Forbedret intern kommunikation
Lederen mener, arbejdspladsens deltagelse i projektet derfor giver mulighed for at forbedre den interne kommunikation samtidigt med, at den får øget fysisk aktivitet og bliver sundere på en sjov måde.
”Arbejdsmæssigt kan jeg se at det kan være svært at prioritere vores ”fysiske pauser”, men jeg er sikker på at når vi får rutinen helt ind under huden vil det blive nemmere. Den største forhindring er os selv – vi kan være for blufærdige, så vi ikke får lavet øvelser, hvis der fx er mange gæster på kontoret og vi kan blive for dybt begravede i opgaverne, så vi simpelthen ikke får prioriteret den daglige fysiske aktivitet,” siger Charlotte Bakmann og tilføjer:
”Men det virker! Når jeg er i god form får jeg meget mindre stress og kan overskue meget mere.”
Senest revideret den 22. december 2009